De uforudsigelige og besynderlige væsener dukker op lidt efter lidt.
Jeg maler først baggrunden uden en helt fast plan, men komponerer den alligevel åben for, hvad der kan dukke op. Disse imaginære væsener dukker op, hvorefter de tegnes med tusch.
En for mig ubevidst og ukendt verden former sig, der indfinder sig en slags fabeldyr med deres eget liv og egne intentioner. De snor sig, slynger sig ud og ind mellem hinanden. Livsveje, fodspor og høje hæle. Fortid og nutid mødes.
Ad forskellige stier, "Walk Abouts" fører de os ad ukendte veje til forunderlige steder, åbne for vores egen fantasi og fortolkning.
Andre malerier er ikke decideret "Walk About" - her er tilgangen en lidt anderledes hurtig streg.